Veganske proteinbarer
Lækre veganske proteinbarer. Disse veganske proteinbarer med dadler er en fantastisk måde at tilføje protein og fiber til din kost, samtidig med at du forkæler dine smagsløg med den lækre smag. De er perfekte som en hurtig snack på farten, eller som en del af din efter-træningssnack.
Lavet af @veggie_venca
Ingredienser til proteinbarer:
- 1 dl. mandler
- 1 dl. cashewnødder
- 1/2 dl. sesam
- 1/2 dl. hørfrø
- 1 dl. havregryn
- 20 stk friske dadler
- 1 dåse sorte bønner (240 gram i drænet vægt)
- 4 spsk. kokosolie (med top)
- 8 spsk. kakaopulver
- 3 spsk. kokossukker
- 1 knivspids salt
- 100 g chokolade
Sådan gør du:
- Mandler, cashewnødder, sesam, hørfrø og havregryn blendes i en minihakker og stilles til side
- Dadler, sorte bønner og kokosolie blendes til en klisteret masse
- Tilsæt mandelblandingen, kakaopulver, kokossukker og salt
- Blendes til en ensartet masse og rulles derefter fladt mellem 2 stykker bagepapir og sættes på frost i mindst en time
- Skær derefter barerne ud og pynt med smeltet chokolade