• Hurtig levering 1-4 hverdage
  • Fri fragt fra 399 kr Uden omdeling
  • Dansk produceret Dadelsnacks
  • Dadler Fra vores egne plantager

Historie

Vi er en familiejet virksomhed, der siden 1998 har leveret unikke kvalitetsprodukter til det danske og nordeuropæiske marked. Friske dadler, som vi selv høster fra vores egne plantager, er vores primære produkt.
I 2015 besluttede vi os for at tage vores passion for dadler et skridt videre og udviklede som de første på markedet dadler med smag. Der fik vi idéen om at kombinere dadler med lakrids og kakao.
I 2024 introducerede vi, som de første i Danmark, dadler med slik smag. Disse giver en unik smagsoplevelse af slik, blot ved at nyde en dadel. I dag findes vores dadelsnacks i hele Nordeuropa.

Fra palme til pose

Egne plantager

Vi har fuld kontrol over hele processen – fra palme til pose. Vores dadler kommer fra vores egne plantager i Bam. Her står vi selv for dyrkningen helt uden brug af sprøjtemidler. Det betyder, at vores dadler ikke blot er naturligt søde og saftige, men også dyrket med respekt for miljøet.

Vi har fuld kontrol over hele processen – fra dyrkning og høsten af de modne dadler til kvalitetssortering og udstening af dadlerne. Vores fokus på kvalitet sikrer, at kun de allerbedste dadler anvendes, hvilket gør vores produkter helt unikke på markedet.

Fra palme til pose

Dansk produceret

Efter omhyggelig udvælgelse og udstening af vores dadler, transporteres dadlerne til vores produktionsfaciliteter i Danmark. Her tager vi dadlerne til næste niveau ved selv at producere vores eksklusive dadelsnacks, Candy Dates, choko dadler mm. 

Vi står selv for hele processen – fra råvaren til det færdige produkt. Det betyder, at vi kan sikre en uovertruffen kvalitet og smag. Vores fabrik i Danmark er hjertet af vores produktion, hvor vi med stor passion og ekspertise forvandler vores dadler til de velsmagende snacks, vi er kendt for.

Kvalitet

Vores kompromisløse tilgang til kvaliteten af vores produkter, har gjort dette til vores kendetegn. Et kendetegn, som vi bestræber os på at opretholde, og som danner fundamentet for vores forretning. Vores fokus er, at vores produkter skal være af bedste kvalitet og have en høj fødevaresikkerhed, hvilket afspejles i vores certificeringer. Vores plantager og fabrikker har certificeringer, som øger fødevaresikkerheden og kvaliteten på produkterne. Vi arbejder målrettet med social ansvarlighed og bæredygtig produktion.

Opskrifter

Hjemmelavet dadelkugler

Hjemmelavet dadelkugler

Find den lækreste opskrift på hjemmelavet dadelkugler.  Disse nemme dadelkugler giver dig smagen af klassiske romkugler, men de er helt uden tilsa...

Læs mere